Til Index-siden
Tilpasset søgning
Index Nyheder DMGP 2011ESC 2011 Oslo 2010DMGP 2010GEEs BlogOm siden

DMGP 2011 Praktisk info Bidrag Jury Værter DMGP 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde(r): dr.dk, Eurovision.tv

Billede: tv2.dk

Dato: 8. oktober 2010

Bookmark and Share  

Rekordstort antal bud på næste års DMGP-vinder

Interessen for Melodi Grand Prix er så absolut på vej i vejret. I al fald, hvis man skal bedømme den udfra antallet af bud på en vindersang anno 2011.

Både de svenske og danske tal taler sit eget helt tydeligt sprog. SVT modtog i år hele 3.852 bud på en vinder af Melodifestivalen 2011. Det er næsten 1000 flere end sidste år. Af disse deltager 424 i den såkaldte web-joker-kokurrence. Her er der også sket mere end fordobling i forhold til sidste års deltagelse.

I 2009 modtog DR 562 sange, mens antallet i år var steget med næsten 20 %. Mandag d. 27. september 2010 kl. 12.00 var 663 sange og adskillige håbefulde komponister og tekstforfattere med i puljen, hvoraf kun 6 sange slipper igennem nåleøjet.

En hemmelig jury skal nu udvælge disse seks bidrag. Fire andre sange kommer fra kunstnere, som DR inviterer med på et wildcard.

Bryan Adams-80'er-stil

"Jeg tror selv, min sang har en chance for at vinde i Tyskland. Den er fængende nok, og jeg har fået god respons fra alle, der har hørt den indtil videre" udtaler Stephan Kronbak, som er blandt de håbefulde sangskrivere, som har indleveret et nummet til DR.

Han beskriver sin sang som "Bryan Adams-80'er-stil med elektroniske rytmer ind over og en poppet vokal", og han håber samtidig, at det kan give ham det store gennembrud som producer og sangskriver.
 
"Jeg har en forhåbning om at sidde bag den store mixerpult på et tidspunkt - og rent faktisk gøre det til en levevej. Så må man melde sig til alle de konkurrencer, der er" udtaler Kronbak til DR.


Kærligheden til den gode melodi

Det er ikke kun danske sangskrivere, som kan levere bidrag til Dansk Melodig Grand prix. Så på opfordring fra Thomas G:son, som skrev "In a moment like this" til Chaneé & N'evergreen, har den svenske sangskriver Gustav Eurén taget turen til København. "Thomas opfordrede mig i går at tage til København og aflevere mine sange - det er derfor jeg har så travlt" siger han til DR, mens han kæmper med at få pakket kuverterne med sine sange, inden klokken slår 12.

"Jeg tror, at kærligheden til gode melodier er universel. De fleste af mine sange er alligevel på engelsk, og musikkens sprog kender ingen grænser" siger Eurén, som er en erfaren herre indenfor Melodi Grand Prix og tidligere har haft syv sange med i det svenske Grand Prix.

"Jeg har et par stykker, der har internationalt vinderpotentiale, hvis de får de rigtige solister på og den rigtige indpakning" udtaler Eurén og mener altså denne gang at have skrevet en vindersang.


En stor powerballade fra Claus Christensen

En af de helt store bidragsydere til DMGP de senere år er Claus Christensen, som var med til at skrive vindersangen "Drama Queen" med DQ i 2007, og "Until We're Satisfied" med Kendra Lou, som opnåede en delt fjerdeplads i 2008. I 2009 stod han som solist selv på scenen med 'Big Bang Baby', og i 2010 var han med på kor på 'Come Come Run Away' med Kat og Silas.

"Det ér sjovest at være sangskriver. Der slutter arbejdet, når Grand Prix'et starter. Så kan man sidde i baren og hygge - det kan jeg rigtig godt lide" griner han.

Claus Christensen, som i år har afleveret hele 5 bidrag, beskriver endvidere sine bidrag på denne måde:
"Det er alt godt fra havet. Der er en ballade, der er én med gang i den, en klassisk Grand Prix-sang, og der også er noget rocket med" siger han. Ifølge Claus er det ikke utænkeligt, at netop en af hans sange går hen og vinder næste år.
" Der er især én af dem, jeg rigtig godt kan lide - en stor powerballade, helt klassisk Grand Prix. Og jeg har fået et tilsagn fra en utrolig dejlig sangerinde, som gerne vil synge den. Den kunne godt vinde det hele!" 

Den skal sidde fast første gang

En anden erfaren person udi den ædle kunst at begå et grand-prix-hit er Christina Schilling har haft sange med i flere Grand prix'er. Hun blev nr. 2 ved Dansk Melodi Grand Prix 2009 med Hera Björks "Someday" og har endvidere deltaget i både Letland og Irland. I 2009 røg "Et Cetera" til tops i den irske afstemning og Christina sang var således kvalificeret til Eurovision Song Contest 2009 i Moskva, hvor succesen imidlertid udeblev.

I år forsøger Christina sig igen i det danske: "Sidste gang var det en kanon oplevelse fra start til slut. Søde mennesker, super god produktion - en fest", siger Christina Schilling.
"Vi har tænkt meget over, at melodien skal være iørefaldende, og den skal sætte sig fast første gang. Det har vi fokuseret ekstra meget på i år", siger hun om sin opskrift på en vindersang.
"Vi synes selv, vi har afleveret en masse gode sange, så vi håber, også juryen kan lide dem!"

I januar 2011 vil det vise sig om et eller flere af Claus Christensen, Christina Schilling, Stephan Kronbak og svenske Gustav Euréns bidrag er blandt de 6, som DRs panel har udvalg.

DR lover i øvrigt at vi snart får oplyst de nærmere info omkring næste års Danske Melodi Grand Prix, herunder dato og byvalg.